Mit Grønne univers

søndag den 23. marts 2014

It's a new day, it's a new life..

Mit første indlæg i bloggeruniverset. Jeg er helt ny i denne verden, så I må bære over med mig her i starten. Det første indlæg jeg vil lave omhandler egentlig på én gang hele mig og mit univers. Jeg har en stor interesse indenfor tekstildesign og sidste forår tog jeg et kursusforløb på Holte Tekstilskole, her havde jeg et forløb med møbeldesigner Christina Liljenberg Halstrøm, hvor jeg re-designede en gammel barstol. 

 

Stolen er skilt ad, den oprindelige træplade var en gammel
     knap så lækker spånplade, men jeg skar en ny ud af krydsfiner. 







Jeg har længe været vild med petroleumsgrøn og derfor skulle stolen selvfølgelig være den farve. Jeg spraymalede benene med spraymaling fra Creas. Den gamle skumgummi hynde var heller ikke særlig lækker og jeg fik klippet en ny og meget fin rund hynde, af tre lag skumgummi fra stof2000. Hynden betrak jeg med pladevat.  




Inspirationen til min barstol kommer fra min baggrund som sygeplejerske, jeg synes det er spændende at hente inspiration derfra, og til dette projekt var det ret ligetil. Da jeg havde tænkt at stolen skulle stå i mit køkken, kom jeg til at tænke på fordøjelsessystemet og en stor del heraf er vores tarme. 



Stolen skulle bestå af en hel masse tuber med fyld. Stoffet til tuberne fandt jeg hos ITA-Textiles, en skøn stofbutik ved Kgs. Nytorv. Stoffet er 100% uld. Som fyld, faldt jeg over kapok, som jeg hentede i Glostrup, ved Futon.dk. Jeg ønskede at finde et naturmateriale, da jeg generelt gerne vil bruge bæredygtige materialer. Kapok er et skønt materiale, det er økologiske plantefibre fra kapok træet, det tåler at blive vådt og har mange gode egenskaber. 



























Først nogle forsøg med noget rest stof og pladevat, for at få de rigtige størrelser på tuberne og de rette "knuder", så stolen kunne få det rette "tarm-udtryk".


Det tog tid at sy alle tuberne, og endnu længere tid at fylde dem med kapok. Men resultatet blev rigtig godt synes jeg. Hynden blev også betrukket med uldstoffet.  













Inden jeg samlede alle tuberne til min   
nye barstol kom de på besøg deres nye hjem og blev integrerede.




                      


       Det var sjovt at bygge stolen op af de mange lange 
       tuber, og jeg fik en del tid til at gå med det.
  


Nu står stolen fast i mit køkken og det er min ynglingsplads at sidde og spise morgenmad på når jeg er alene. I stolen er indbygget lidt sansestimulation, to af enderne kan bindes op og bindes igen, som man ønsker. Derudover er der puttet øko. ris i de to ender, så de er rare at holde ved.




Nu står barstolen og spejler sig i køkkenlågerne og føler sig smuk og hjemme.